
vil du gøre karriere inden for kommunikation?
Vi søger lige nu profiler til vores praktikantprogram FREM i efteråret 2023 – inden for:
PR & Strategisk kommunikation
Du vil arbejde med alt fra pressemeddelelser, interviews, kommunikationsstrategier og krisekommunikation til kreativ koncept- og kampagneudvikling. Du får også mulighed for at udvikle og drive events og influencerkampagner.
Digital kommunikation
Du vil arbejde med digital storytelling, strategi, udvikling af content til digitale kanaler og community management, særligt LinkedIn. Det er en fordel, hvis du har talent for visuel kommunikation og formår at omsætte budskaber til infografik, video og animation.
Sæt fart på din udvikling og styrk dine kompetencer inden for kommunikation ved at blive del af vores praktikantprogram FREM. Et program, der skræddersyes til dine ambitioner, kompetencer og interesser. FREM er for dig, der vil vinkle journalistisk, tænke strategisk, arbejde kreativt og rådgive verdenskendte brands og startups. For dig, der vil udfordres, udvikles og prøve kræfter med hverdagen på et kommunikationsbureau. For dig, der vil med frem. FREM, når vi møder kunderne. Når strategien skal udvikles. Når krisen raser. Og når videoprojekterne skal produceres.
hvorfor frem?
Fordi vi tror på, at det bedste praktikforløb skaber en bevægelse og udvikling hos dig – både personligt, fagligt og socialt. Det handler ikke om at sprinte eller blive verdensmester i kommunikation i løbet af dit praktikforløb. Det handler om, at du udvikler dig i dit rette tempo. Med FREM har vi netop skabet et praktikantprogram, der både omfavner flere tempi, men samtidig sikrer dig din udvikling og skaber den bedste forudsætninger for din fremtidige karriere inden for kommunikation. Forhåbentlig både som student og fuldtidsansat hos os efter endt praktik.
Vi er på udkig efter …
Studerende, der skal i praktik i ca. et halvt år, og som trænger til at opleve, hvordan kommunikation fungerer i den virkelige verden. Du har en kærlighed for formidling – skriftligt og/eller visuelt. Du stiller krav til, at denne formidling skal være forståelig og skabe værdi. Uanset om det handler om at få det rigtige budskab ud i pressen, på sociale medier, internt, i kampagner eller gennem video. Du er ambitiøs og ønsker at drive din karriere inden for kommunikation fremad samtidig med, at du arbejder side om side og har det sjovt med +20 dygtige kollegaer.

alsidige arbejdsopgaver
I din praktiktid kommer du til at løse alverdens kommunikationsopgaver. Det sikrer dig en grundforståelse for forskellige discipliner, men hjælper dig også med at spore dig ind på, hvad du virkelig brænder for. Listen over arbejdsopgaver er lang, men den indeholder blandt andet:
- Journalistisk vinkling
- Pressearbejde – pitching, dialog med journalister mv.
- Kommunikationsstrategi
- Indholdsudvikling til digitale kanaler
- Employer branding
- Konceptudvikling
- Kampagneplanlægning
- Rådgivning og projektledelse


Det skal også være sjovt
Dit praktikforløb skal være fagligt udfordrende og udviklende, men det er lige så vigtigt, at du har et smil på læben. Derfor får du sjove opgaver og spændende kunder og masser af grin og stemning på kontoret. Som praktikant kan du se frem til:
- Fredagsbar
- Praktikantbar – arrangeret af dig og dine medpraktikanter
- Sommerfest og julefrokost
- Teambuilding
- Spontane croissanter på en grå mandag
- Fridag på din fødselsdag
- Fleksibilitet ift. arbejdstid og sted
Buddy-ordning
I FREM vil du fra dag et blive udfordret, men bare rolig – du vil aldrig stå alene.
Udover samarbejde med dygtige kolleger får du tilknyttet en fast ‘buddy’. Din Buddy er en erfaren Helper, der vil fungere som mentor, vejleder og sparringspartner gennem hele din praktikperiode. Du kan altid gå til din buddy med spørgsmål om alt fra vores kultur, specifikke arbejdsopgaver, til hvornår der bliver serveret fredagsøl.
Det skal du vide
- FREM er for dig, der er i gang med en relevant videregående uddannelse
- Praktikken er lønnet, men det er også muligt med ulønnet praktik
- Praktikforløbet strækker sig fra 1. august 2023 til 31. januar 2024, men vi er fleksible i forhold til din specifikke studieordning
- Du får en fast erfaren buddy, der følger og rådgiver dig gennem hele praktikforløbet
- Arbejdstiden er 37 timer pr. uge
- Frokostordning er inkluderet
lidt om os
Vi har siden 2005 været et kommunikationsbureau med PR som fundament. Men vores evner har fået vokseværk, og i dag er vi specialister inden for både PR, digital kommunikation, kreativ konceptudvikling og meget mere.
Vi har hånden på kogepladen – heldigvis som oftest uden at brænde os – og gør tingene anderledes. Det er dybt forankret i vores metode og tilgang, at vores arbejde skal kunne bruges konstruktivt og ikke blot blive til endnu en rapport, der ender i skuffen.
Vi er +20 medarbejdere. Alt fra kommunikatører, journalister til kunsthistorikere. Vi samarbejder med og rådgiver virksomheder på tværs af dansk erhvervsliv og alt fra store brands som IKEA, Semler, Nespresso til mellemstore virksomheder til mindre startups. Fælles for vores arbejde er, at vi udøver klar, målrettet og ærlig rådgivning, så vi faktisk flytter vores kunder mod deres ønskede mål med kommunikation.

SÅDAN SØGER DU
Send en motiveret ansøgning samt CV til christian@help-pr.dk.
Inkludér gerne, om du søger praktikantstilling inden for PR og strategisk kommunikation eller digital kommunikation.
Er du en kombination af de to profiler er du stadig meget velkommen til at søge.
Vi indkalder til samtaler løbende
Har du spørgsmål til praktikantprogrammet FREM, eller ønsker du blot at høre mere om livet som praktikant i Help PR & Kommunikation fra en tidligere praktikant og nuværende rådgiver, så tøv ikke med at kontakte:
Christian Bendixen, praktikantansvarlig
christian@help-pr.dk, 2872 6937