1. Om os
  2. Services
  3. Cases
  4. Journal
  5. Karriere
  6. FREM
  7. Kontakt
  8. English

5. april 2024

3 min

5 ting du IKKE vidste om Helps praktikforløb

Sebastian Dalsgaard er Helps praktikantansvarlig og har inden sin fuldtidsansættelse taget turen fra praktikant til studentermedhjælper til nu at være praktikantansvarlig. Her giver han sine indsigter i Helps skræddersyede praktikprogram ‘FREM’, og hvad man måske ikke lige vidste om at være praktikant i Help.

1. Du får ansvar fra første dag I Help vil du straks mærke, at du får ansvar fra dag ét. Selvom det kan virke overvældende, tror vi på, at det er den bedste måde at lære på. Hos Help handler det ikke kun om at lave kaffe eller hente post, men du vil blive behandlet på lige fod med alle dine kolleger. Uanset om det er juniorkonsulenter eller seniorkonsulenter, vil du opleve, at man sidder med de samme opgaver. Du vil komme til at sidde med alt fra kreative kampagner, filmproduktioner, krisesager eller medietræninger.

2. Du får lov til at holde din egen praktikantbar og har fri på din fødselsdag Din egen fredagsbar - tilrettelagt at praktikanter. What’s not to like? Det går ganske enkelt ud på, at du får lov til sammen med din medpraktikant(er) at arrangere en stor fredagsbar, hvor der er mulighed for kreative udfoldelser. Det er sjovt og giver dig mulighed for at vise en del af, hvem du er udenfor kontoret. Når du har fødselsdag, har du muligheden for en fridag, hvor du kan lukke ned for arbejdet og bare nyde, at du er blevet et år ældre. Om du vælger at fejre det med en god brunch, en tur i biografen eller noget helt tredje, er op til dig. Vi ser bare frem til at kunne fejre dig på kontoret, når du er tilbage, som vi også har tradition for.

3. Omkring 20% af Helperne er tidligere praktikanter Når du er i praktik hos Help, så anser vi dig som en medarbejder. Det vil sige, at man får muligheden for at løbe med en masse ansvar, hvilket gør, at man får de værktøjer i kassen, der danner grundlaget for, hvordan et arbejde kan komme til at se ud. Derfor, hvis efterspørgslen og opgaverne er til det, vil der være mulighed for, at man kan fortsætte hos Help efter endt praktikforløb.

4. Du får indflydelse på sit eget skræddersyede forløb I dit praktikantforløbfår du muligheden for at forme det i den retning, man ønsker. Inden første dag, har praktikanten fået tilsendt en liste med en række kunder, hvor man indledningsvis bliver fordelt ud på de forskellige teams. Vi hjælper fx store brands som IKEA, Coca-Cola og Tinder med at udkomme med deres budskaber på tværs af platforme og vores kerneområder inden for PR, concept og digital. Her vil du enten være med til at knække den kreative idé eller skrive hele grundfortællingen for en virksomhed. Der er masser af fede kunder og opgaver, som vi i fællesskab finder ud af, at du kan være med på.

5. Du får en fast buddy

Hos Help går vi meget op i vores buddyordning. En buddy vil sige en slags sparringspartner, og en man kan gå til med stort og småt i løbet af ens praktikforløb. Du bliver tildelt en erfaren kollega som din buddy, som altid står klar til at guide dig i den rigtige retning, besvare spørgsmål eller blot drikke en kop kaffe med dig, hvis der er behov for det. Det kan også være, om man har for meget eller for lidt at se til.

Vil du vide mere om mulighederne for at blive praktikant hos Help - så ræk ud til Sebastian Dalsgaard her.