1. Om os
  2. Services
  3. Cases
  4. Journal
  5. Karriere
  6. FREM
  7. Kontakt
  8. English

6. november 2023

3 min

AI leverede ”stærkt grundlag” til kampagne

Et nyt kontorhotel har sammen med sit bureau eksperimenteret med en AI-assisteret kampagne for at skaffe nye lejere. Det gav udfordringer, indsigter … og nye lejere. Help kastede sig ud i at bruge AI-værktøjet ChatGPT til at skabe interesse for kontorhotellet - med succes!

I foråret blev halvdelen af de 3500 m2 i Ferdinand Kontorhotel fyldt, og efter sommeren blev jagten sat ind på at fylde de resterende lokaler med virksomheder. Og det er en klassisk problematik, oplyser Kim Bek, der er partner i Ferdinand:

“Uanset hvor lækkert et kontorhotel er, hvor meget der dufter af croissanter, eller hvor mange kvadratmeter man har til rådighed, er det altid en udfordring at skaffe lejere til hele huset. Den sidste del er altid den sværeste.”

Den klassiske situation blev ikke løst klassisk, med annoncering og events. I stedet valgte Ferdinand sammen med kommunikationsbureauet Help at bruge AI-værktøjet ChatGPT til at skabe interesse for kontorhotellet.

Help fastholdt tilgangen som ved tidligere større strategiske budskaber og kampagner ”med enkelthed og eksekverbarhed for øje”, som det formuleres i en pressemeddelelse. Selv om udgangspunktet var det samme, spillede AI en væsentlig rolle i udformningen af kampagnen. Emil Hobel, der er Digital Lead hos Help, siger:

“Vi ønskede at teste, hvordan AI kan bruges til at udvikle og eksekvere en digital kampagne på sociale medier. Vi bad ChatGPT om at opstille en konkret strategi ud fra foruddefinerede mål, og den kom med anbefalinger til, hvilke formater og typer af indhold, som skulle til for at opnå den ønskede målsætning. Med udgangspunkt i planen anvendte vi AI til at udforme det konkrete indhold, som skulle køre på Ferdinands digitale kanaler,”

Blandt erfaringerne med brug af AI i kampagneplanlægning er, at AI sjældent kan stå alene.

“ChatGPT leverede et stærkt grundlag, som vi behandlede som redaktører og finjusterede. Selv om AI vil øge effektiviteten over tid, er det begrænset, hvor tidsbesparende det er på nuværende tidspunkt. Der lå et stort arbejde i at bearbejde input. Alligevel var det interessant at erfare, hvor brugbart det indhold og de formater, robotten kom med, faktisk var. Det kommer vi til at arbejde videre med,” siger Emil Hobel.

For Ferdinand var der også læringer at hente ved brugen af AI, men vigtigst; At kampagnen ledte til positive resultater og fremvisninger for nye potentielle lejere.

“Vi er blevet eksponeret bredt og fik henvendelser og fremvisninger direkte fra SoMe-kampagnen. Det var således en rigtig god test og i kombination med fysiske events blandt de bedste kampagner, vi har kørt,” siger Kim Bek.