Af Denis Kostic, Kommunikationsrådgiver hos Help Mens du læser det her, pumpes der AI-genereret indhold ud for fuldt drøn i alle afkroge af internettet. Og toget går kun én vej herfra. Det er derfor også et område, fremtidsforskere har under lup. I hvert fald estimerer Timothy Shoup fra Copenhagen Institute for Futures Studies, at helt op til 99 procent af internettets indhold kan være AI-genereret så tidligt som i 2025.
En vurdering, der måske er til den lidt radikale side, men alene tanken er vild. Bredt som et hav, dybt som en vandpyt
Mængden af AI-genereret indhold bliver altså bredt som et hav. Til gengæld spår jeg også, at langt det meste af det bliver dybt som en vandpyt. For vi står over for en maskine, der oftest efterlader et indtryk af netop dét – maskinel og upersonlig kommunikation. Trykt på samlebånd. Med gentagelser, manglende fremdrift og nul holdning.
Og som jeg ser det, vil vi kun blive mere trætte af rent AI-genereret kommunikation, desto mere vi udsættes for det. Som naturlig konsekvens vil vi søge mere mod autentisk indhold. Indhold, der kommer mere i dybden, trækker på erfaringer, vækker følelser og bruger humor. Indhold, der har haft et menneske inde over, og som oceanet af algoritmer ikke kan efterligne.
A human in the loop Jeg tror derfor også, at det menneskelige touch bliver uvurderligt i AI-æraens kommunikation – en slags Midas-berøring, der skal forgylde oplægget til et slutprodukt, som rammer langt mere plet hos modtageren.
Vi ser det f.eks. allerede i journalistikken, hvor mediehuse som TV 2 og JP/Politikens Hus benytter generativ AI ud fra princippet om at have a human in the loop. Her står AI-genererede tekster aldrig alene, men bearbejdes og kvalitetssikres altid af en menneskelig redaktør. Det sikrer et balanceret forhold til teknologien – både som en erkendelse af, at teknologien godt kan løfte indholdet, og som en forsikring om, at den ikke erstatter den menneskelige hjerne.
På kommunikationsbureauet, hvor jeg selv sidder, gør vi det samme. Vi er fuldt bevidste om, at det, maskinen spytter ud, aldrig er slutleverancen, men blot begyndelsen på den. Arbejdet med generativ AI vil derfor i stigende grad bestå af at gennemgå AI-indhold og tilføre det mere nerve og autenticitet – hvad enten man sidder med journalistik, kommunikation, marketing eller reklame.
Så kommer tusindkronersspørgsmålet: Hvordan puster man lidt livsblod ind i AI-indholdet? Der er selvfølgelig et væld af måder at gøre det på. Hvis vi ser bort fra den helt åbenlyse, det obligatoriske faktatjek, har jeg altid selv tre hurtige skrevet bag øret. Den første er at luge ud i gentagelser – pointer, specifikke ord eller fraser, som især AI-assisterede tekster lidt for flittigt tyr til, når de skal polstre indholdets volumen.
Den anden er at ælte mere fremdrift ind i teksten. AI-genereret indhold har en tendens til at lyde hakket og give køb på læseflowet, som ellers skal holde modtageren til ilden og give lyst til at runde næste hjørne. Hav derfor glidende overgange for øje, når du tilpasser en AI-tekst, f.eks. ved at bruge bindeord som ”selvom”, ”derfor” eller ”alligevel”.
Sluttelig anbefaler jeg at snige holdning ind i alt AI-indhold, der tåler det. Snart kan alle indtaste en prompt til f.eks. en hurtig produktbeskrivelse, men det bliver også lynhurtigt gabende kedeligt. Tænk derfor i særlige fraser, tone of voice, personlige meninger, citater fra kolleger eller andre menneskelige elementer ind, hvilket kan gøre indholdet særpræget.
Så burde dit AI-assisterede indhold være godt på vej. Mit bud er nemlig, at det menneskelige touch fremover vil blive et adelsmærke for ægthed, der får kommunikation til at skille sig ud i en overflod af ellers generisk AI-indhold. I sidste ende er det det, der tæller – det autentiske og troværdige. For hvis vi lader AI-indhold stå alene uden menneskeligt input, vil det brænde ud som en supernova.
